Børn er da sådan nogle man ser i weekenden

confused

Det slog mig lige da jeg stod og skulle skifte en ble inden aftensmaden, at det gør jeg virkelig sjældent efterhånden. Jeg er gået fra næsten ikke at lave andet, til nærmest at have glemt hvordan man gør. Han (min baby der bruger ble) sover tit når jeg kører om morgen, og hvis han ikke gør, efterlader jeg ham i nattøj og ditto ble.

Når jeg så henter om eftermiddagen, er der faktisk ikke meget tilbage af dagen. Jeg er der som regel lidt over 16, så skal de lige lege færdig og alle mand skal fragtes hjem, aftensmaden laves og spises og så er dagen faktisk slut. Bum!

Det er helt vildt så hurtigt dagene går, og det er faktisk bemærkelsesværdigt hvor lidt man ser sine børn når man også skal passe et fuldtidsarbejde, hvor man faktisk også bruger 45 minutter på transport hver vej. Når weekenden så endelig kommer, prøver man at presse en masse aktiviteter ind for at føle at der også sker andet end sove-spise-arbejde-sove, men alle har mest af alt bare brug for ro og for at være sammen. Og skifte ble.

Jeg havde tænkt på at gå ned i tid når jeg startede igen efter barsel, og det overvejer jeg stadig, men lige nu er jeg faktisk priviligeret med en masse ferie og omsorgsdage, som jeg kan lægge hist og her for at få lidt luft. Sådan en dag har jeg fx i morgen, hvor jeg skal ordne en masse praktisk. Børnene kommer af sted alle sammen, men vi har ikke så travlt og så kan jeg hente tidligt. Så det bliver dejligt, også at nå det. Og så er det weekend hvor vi bare skal hygge og gå i joggingtøj og kysse og kramme. Og det glæder jeg mig til.

   

Se den her!!

16986-1

Selvom mange tænker at Island og Danmark er to lande der minder meget om hinanden, så er der faktisk ret stor forskel i mentaliteten. Det oplevede jeg på den hårde måde, da jeg som 12-årig med mine første pubertetsbumser flyttede til København, og blev rystet over mine klassekammeraters opførsel og de uskrevne regler der herskede. Og jeg syntes også de var lidt kiksede med deres Kawasaki sko og den der voldsomme besættelse af Flemming Poulsen (vi skriver 1992).

Jeg har i løbet af årene lært spillereglerne at kende, og føler mig efterhånden ok velintegreret. Sjovt nok har jeg på en uge fået tre kommentarer – uafhængigt af hinanden – om at jeg har accent. Det troede jeg ikke jeg havde, mente faktisk jeg talte ganske udmærket dansk, men nej. Jeg taler åbenbart med accent. Men er det ikke også bare lidt fedt? Lidt karaktergivende og unikt? Det vælger jeg i hvert fald at tro. Jeg tror måske mere det handler om, at jeg ikke har dialekt. Jeg har ikke noget tilhørsforhold til bestemte egne af Danmark, så jeg taler nok bare sådan lidt anonymt, hvilket måske kan forveksles med accent. Og “anonymt” er aldrig godt i min bog, så måske skulle jeg prøve at smøre lidt tykkere islandsk accent på, så jeg i det mindste har noget der giver mening. Nå, nok om det.

I Island har man ikke Janteloven. Eller noget der minder om den. Mottoer som “Island er verdens bedste”, og en fandenivoldskhed indenfor både økonomi og andre kreative fag, kandetegner islændinge som meget sjældent holder sig tilbage på grund af hvad andre tænker. Faktisk virker det helt omvendt. Islændinge er faktisk meget optagede af, hvad andre tænker, men det virker som en motivationsfaktor til at make det, som man så fint kalder det på islandsk. Og det tror jeg er medvirkende til, at vi har så mange dygtige mennesker ud af vores blot 300.000. Bjørk var ret banebrydende for mange islændinge i 90’erne, Sigur Rós i 00’erne og nu vrimler det bare med folk der rent faktisk har en fed islandsk accent.

Og derfor er jeg mega stolt over at mine landsmænd har lavet endnu et fedt underholdningsprodukt: “Pigen bag tremmer” som kan ses på DR.tv. Jeg så den mest bare fordi den var fra Island og det skulle jeg, men NØJ hvor den sparker r*v! Der er seks afsnit, og vi slugte dem herhjemme i løbet af to aftener. Uden børn altså, fordi den er rimelig barsk. Men fed. Så SE DEN fordi Island er verdens bedste og den er noget af det bedste jeg længe har set på tv.

Over and out herfra.

   

En veloverstået fastedag

95505285

Påskeferien er slut, og det er på mange måder meget rart. Det er rart at vende tilbage til hverdagen, og det var især rart at vende tilbage på arbejdet, hvor jeg kan være i min egen zone og bruge min hjerne. Det skal man altså ikke undervurdere.

Påskeferien artede sig ikke sådan liiiige som jeg havde planlagt den, så jeg var primært hjemme og indendørs med syge børn. Og det blev også til en del besøg til Lagkagehuset, leveret til døren af min mor. Vildt lækkert og luksusagtigt, men det kan mærkes på vægten og i maven – som egentlig ikke tåler at spise hvedemel, men det ignorerer jeg flittigt. Jeg ligner derfor en der er gravid i 4-5 måned, og har en konstant knurren i mavsen. Så jeg besluttede mig for at tage en bootcamp, dvs lade være med at spise så meget i denne uge for at give min mave lidt ro. For at kickstarte det hele planlagde jeg en fastedag i dag, da det er den eneste dag på ugen hvor jeg ved jeg ikke skal til møder der inkluderer noget lækkert til kaffen. Og ja, jeg sagde at jeg ikke kunne tåle det, men jeg sagde også at jeg ignorerede det!

Sidste gang jeg forsøgte mig med en fastedag, måtte jeg give op kl. 9.15. Jeg var simpelthen så sulten. Ikke den store succesoplevelse, så derfor var jeg lidt spændt på om jeg kunne klare den i dag. Det der fungerede var, at jeg tog havregryn med og lavede havregrød sidst på formiddagen. Jeg var ikke rigtig sulten om morgenen og havde også lidt ondt i maven, så det gjorde ikke noget at rykke morgenmaden nogle timer. Og det betød så også, at jeg kunne klare mig ud på eftermiddagen hvor jeg havde fri. Da jeg kom hjem, gik jeg så i gang med at lave aftensmad og spiste lidt gulerødder undervejs, så det gik faktisk overraskende godt. Og så bliver jeg helt glad over at det lykkedes 😀

Jeg håber resten af ugen går ok i forhold til at holde igen med kulhydraterne, for jeg skal til middag på lørdag, hvor jeg gerne vil have nogle bukser på der sidder rimeligt tæt. Så hvis jeg ikke skal sidde og holde vejret hele aftenen, tænker jeg at en lidt mindre oppustet mave vil gøre mig godt. Og ellers tager jeg bare en løstsiddende kjole på 😉

   

Så har jeg også prøvet det

22843bde-5def-4ebb-8ad5-68e7bb03cf94

En del af livet med børn, er alle de aktiviteter man skal følge med til. Og der er mange, skal jeg hilse og sige! Det er som om det vokser med barnet, det er stille og roligt i vuggestuen, vokser lidt i børnehaven og så eksploderer det altså i skolealderen. Sport, musik, forældremøder, juleklip, sommerfest, fødselsdage, fastelavnsfester, legegrupper… ja, jeg kunne blive ved.

Nanna som er vores ældste, er den der trækker tungest på aktivitetskontoen. Hun har virkelig meget energi og interesserer sig for utrolig mange ting, så da vi skulle planlægge hendes fritidsktiviteter for dette skoleår, var vi nok lige lovlig entusiastiske. Et af problemerne var, at der ikke var ledige pladser på hendes gymnastikhold (en lang historie i sig selv), så vi fandt på en masse andre ting i stedet for. Men så blev hun optaget på et lukket gymnastikhold med træning 3 gange om ugen, så dermed blev hele ugen fuldstændig booket op for os. Og hende. Jeg var heldigvis på barsel, men på trods af det, blev det meget presset. Så da motivationen svigtede henimod jul, besluttede vi at hun skulle have lov at stoppe – og hvilken lettelse!

Nogle gange opdager man først hvor sindsygt noget har været, når man er ude af det og har fået det lidt på afstand. Og det var det her, selvom vi ikke rigtig var klar over det mens det stod på.

Nå, men energien var der jo stadig, så vi syntes hun skulle gå til en lille ting for at få brugt noget af den og brændt den af, før den brændte hende op. Så hun prøvede en time i lillebrors judoklub, og var helt solgt. Og det var vi også. Det er en helt anden stil end gymnastik og meget mere loose, men samtidig er der en disciplin og en fysik, der gør det oplagt for vores lille energibombe. Og som ekstra bonus, så ligger klubben på den anden side af gaden (gymnastikken lå i den anden ende af byen), varer kun en time ad gangen og koster en brøkdel af hvad gymnastikken gør. Så win win.

Det betyder så også at jeg kan strege “deltage i judostævne” af min bucket list. Nanna og jeg tog af sted sammen til en international turnering (heldigvis her på Amager) og så på nogle knalddygtige børn kæmpe. Jeg blev helt imponeret over især pigerne, som var vildt stærke og gav sig på ingen måder før modstanderen lå fladt på ryggen. Dét er faktisk nogle kompetencer jeg hellere vil give til min datter fremfor at kunne stå rank på linje og bøje sin krop i unaturlige stillinger. Selvom det også kan være mega fedt at se på, men de timer der ligger bag, koster bare for meget på familiekontoen. Så judo – ja tak!

   

Er det her forår?

e2dc38b3-7dd6-4e93-8bcd-6bb4acc303a3

I går var det sibirisk vinter, i dag er det helt forårsagtigt. Og hvor gør det bare en stor forskel for ens humør.

Efter at have været lukket inde hele ugen med et sygt barn, føles det nærmest som om man har fået vinger bare at kunne komme lidt ud. Og at kunne sidde fem minutter i solen, giver en håb om at det måske på et tidspunkt bliver sommer. Eller i det mindste forår.

2ffab2a9-a5dd-453d-ae3a-6b85bb13f6ba

Det er fredag (ja, jeg ved det er påske, men det føles ikke helt sådan når ugen har været lidt op af bakke), jeg har købt øl og chips, de store børn er hos hver sin bedsteforældre og den mindste tog lige en ekstra lur i barnevognen. Der er blevet bygget noget der hedder et “soldæk” lige rundt om hjørnet, hvor jeg sidder badet i sol i skrivende stund.

Lige nu er jeg fyldt med optimisme og taknemlighed, og nyder hvert sekund. Min udsigt et godt nok en rodet byggeplads, men når solen skinner ser alting bare lidt bedre ud.

02306e50-9162-415f-a57c-84631f479b3b

God weekend, god påske og glædeligt forår 😎